Når I får tilbudt en plads her hos os, inviterer vi jer til en velkomstsamtale på den dag, jeres barn skal starte her i De Syv Have. Til velkomstsamtalen tager vi os god tid til, at vi kan lære hinanden at kende.
Vi fortæller jer en masse om, hvordan livet som barn ser ud her hos os, og hvad I kan forvente af os, når jeres barn går i De Syv Have. Derudover vil vi rigtig gerne lære jer og jeres barn at kende og høre om alt fra søvnvaner til yndlingslegetøj. Det er også ved dette møde, at vi taler om indkøringen og aftaler, hvordan den første uges tid skal se ud.
Vi anbefaler, at I afsætter en uges tid til indkøringen, og at jeres barn får nogle korte dage i starten. Nogle børn falder lynhurtigt til, og andre har behov for lidt mere tid - og vi tilpasser selvfølgelig den første tid til jeres muligheder og jeres barns behov.
Kom på besøg
Hvis I endnu ikke har besluttet, om De Syv Have er det rette sted for jeres barn, er I også meget velkomne til at ringe til os og aftale en dag, I kan komme på besøg og se vores hus. Find vores kontaktoplysninger her.